På Dansk
Det er ikke til at se. De ser så glade ud, landets teenagere, når de i stimer drager ned igennem byens indkøbsgader. Små-fnisende og flirtende graver de sig igennem den ene tøjbutik efter den anden, bevæbnet til tænderne med mobiltelefoner. Men teenagernes verden er bestemt ikke til at fnise af, for de barske tal mere end ødelægger billedet af lidt forvirrede, men grundlæggende glade halvvoksne, der kun har små problemer at tumle med. Det er tal, der bringer det dystre begreb "døden" i den ellers meget livlige tilværelse, teenagerne menes at befinde sig i.
Mens det samlede antal selvmordsforsøg er faldet i løbet af de sidste ti år, så er antallet af teenagerne der forsøger at begå selvmord nemlig fordoblet. Det er disse triste tal, som blandt andet har fået forskerne på Center for Selvmordsforskning til at råbe vagt i gevær.
To ud af tre selvmordsforsøg bliver begået af piger mellem 15 og 19 år. Det viser tallene fra Center for Selvmordsforskning, som har adresse i Odense. Herfra prøver en stab forskere at kortlægge de mekanismer, der er med til at fylde på den følelsesmæssige ballon, der truer med at lette ved det mindste vindpust. En tur, som får alt for mange unge til at miste jordforbindelsen, og kan ende med at sende teenageren ud i et tomrum, hvor der kun findes isolation. En flyvetur, hvor teenagerne føler sig afskåret fra al hjælp.
Råb om hjælp overhøres
Men hvorfor spørger de ikke bare forældrene eller lærerne om hjælp til deres problemer?
- Når vi spørger dem efter et selvmordsforsøg, så svarer de ofte, at det havde de prøvet. Men uden resultat, fortæller Henrik Schiødt, som arbejder på Center for Selvmordsforskning.
At forældrene og lærerne ofte ikke når at opfatte den unges råb om hjælp, skyldes normalt ikke manglende interesse overfor den unge. De voksne har svært ved at tage de unges problemer seriøse nok. Derfor er et bedre kendskab til de psykiske mekanismer der kan føre til selvmord, en vigtig brik i kampen for at få selvmordskurven til at knække. En kamp hvor forældre og lærere må tage ansvaret på sig, og hvor der ikke er plads til slingre i valsen. Opdager en af parterne en unge der er faretruende på vej mod den usynlige afgrund selvmordstanker graver i et menneskets sind, må der gribes straks ind. Men det er ikke nok.
- Jeg tror, at forældrene skal være bedre til at lytte til deres børns problemer, og tage dem alvorligt. Det skal være nu og her, når den unge henvender sig. Uanset hvor banale teenagerens problemer end måtte virke på et voksent menneske, så føles de ofte som uoverstigelige problemer for den unge selv. Det er vigtigt at forstå, forklarer Henrik Schiødt.
At det er vigtigt at tage de unges problemer seriøse er Lars Marcussen fra Ungekontakten i Odense enig i. Han sidder til daglig, og lægger øre til de unges problemer.
- Mange teenagere bevæger sig på én knivsæg, og der skal så lidt til at vælte dem af pinden, fortæller Lars Marcussen.
- Jeg talte med en ung engang, der klagede over, at forældrene ikke havde spurgt hende, om hun ville med ud i sommerhuset. Selv om hun måske nok havde svaret nej, så var det alligevel vigtigt for hende, at blive spurgt, fortæller han.
Spørg - det skader aldrig
Samtidig med at der skal meget lidt til at vælte teenage-balancen, så behøver der til gengæld ikke altid de helt store pædagogiske armbevægelser til at bringe dem på ret kurs igen. Et par enkelte spørgsmål kan være med til at spænde ben for de tanker, der ellers har fuld fart i retning af selvmord.
- Har man på fornemmelsen at en ung tænker på selvmord, så skal man spørge direkte. Det er aldrig forkert at spørge, lyder rådet fra Lars Marcussen, som kan notere sig mange års praktiske erfaringer i sit job som kommunal redningsplanke i Ungekontakten. Når man viser interesse for et ungt menneske der går med selvmordstanker, så tager man umådelig meget vægt af den unges skulder. For planen om selvmord er næsten en uendelig tung hemmelighed at bære rundt på.
Også Henrik Schiødt mener, at for eksempel en fortrolig samtale i teenagerhyblen kan være nok til at få den unge til at komme på mere sunde tanker. Det skader nemlig, modsat hvad mange tror, aldrig at tale om selvmord.
Derfor ser han også gerne, at lærerne for eksempel tog emnet op i klassens time, og dermed var med til at afdramatisere selvmordstanker. For at unge har selvmordstanker, er forholdsvis almindeligt.
- Den anden myte jeg også gerne ser aflivet er, at dem der taler om selvmord, ikke kunne finde på at føre selvmordsplanerne ud i livet. Det er simpelthen ikke rigtigt, fastslår Henrik Schiødt. Så derfor skal man straks skride til handling, hvis en ung truer med selvmord. Er en lærer usikker på, om en elev har det godt, må forældrene kontaktes. Omvendt hvis en forældre er bekymret for sit barn.
Pludselig personlighedsforandring er et faresignal
Men hvilke faresignaler skal forældrene og lærerne så se efter? Hvordan ser en teenager ud, som går med selvmordstanker?
Det sidste er umuligt at svare på. Unge der går med dystre tanker om døden, går ikke klædt i specielt tøj. Men der er dog alligevel et par ting forældre og lærere kan være opmærksomme på.
Det vigtigste er en pludselig stærk ændret adfærd. Og her er det for forskerne vigtigt at understrege, at det ikke kun er personlighedsforandringer til det mere mørke, der burde få alarmklokkerne til at ringe. Der findes også eksempler på, hvor en indelukket og ellers meget stille pige pludselig ser ud til at eksplodere i et festfyrværkeri af sprudlende glæde. Det er, ifølge Henrik Schiødt, pigens måde at fortælle omverdenen på, at nu har hun besluttet sig for at få fred. Fred for de smerter hun nu ikke længere kunne bære. For selvmord blandt unge er kun sjældent et ønske om at dø. De ønsker bare at slippe væk, og få fred fra de problemer, de ikke længere ser sig i stand til at løse.
Ønsker at dø "en smule"
- Jeg talte med en pige engang, der havde prøvet at begå selvmord tre gange. Jeg spurgte hende, om hun havde tænkt på, at hun faktisk kunne risikere at dø af hendes forsøg på et tidspunkt. Den tanke gav et sæt i hende, for det hun havde aldrig tænkt på før, fortæller Lars Marcussen.
- I princippet tror teenagerne at de er udødelige. De ønsker bare "at dø en smule", forklarer Lars om teenagernes snørklede tankeunivers.
Så derfor er det naturligvis en vigtig ting, hvis man kan tage problemerne i opløbet, og tage dem inden de vokser sig til en ubærlig byrde for den unge. Men det kræver at man har et gensidigt tillidsforhold, hvor man er vandt til at tale sammen. En god kontakt mellem forældre og lærer er en god ting. Begge parter kan være med til at danne et mere fintmasket sikkerhedsnet under teenageren.
- Det gælder dog ikke om at overbeskytte dem. Jeg plejer gerne at sige, at man ikke må stjæle sine børns nedture og knubs. Det er de knubs der giver dem den ballast, der forhindrer at de kæntrer ved den mindste søgang, mener Lars Marcussen.
Selvmord
Selvmord bliver mere og mere udbredt i Danmark. Man mener at ca. 1 i hver klasse har prøvet at tage sit eget liv. Hver dag er der ca. 30 personer der forsøger selvmord. Det lykkedes for 2-3 hver eneste dag. Denne statistik er skræmmende. Hvordan kan et land som Danmark, et land hvor vi har alt, været plaget af så forfærdelig en ting. Burde vi ikke have alt hvad vi behøver og derfor have så meget mere overskud til hinanden? Jo, sådan burde det vel være. I Danmark findes der ikke særlig meget forebyggende arbejde når det kommer til selvmord. Mange er slet ikke klar over hvilke signaler en person med selvmordstanker udsender.
Lad os først se lidt på de statistikker der er i DK.
- Ca. 30 selvmordsforsøg pr. døgn
- 2-3 selvmord pr. døgn
- I gennemsnit er der 5 personers liv der ændres drastisk ved et selvmord
- 60% af dem der forsøger selvmord har ingen at snakke med det om
- de fleste der begår selvmord er drenge
- de fleste selvmordsforsøg er piger
I 1999 rykkede politiet ud til 758 selvmord
I Danmark har teenage-kulturen vænnet sig til at leve med kortsigtede mål. –lev stærk, dø ung er blevet motto for vores teenage-generation. Med det i tanke kommer det ikke bag på mig at teenagere i dag ofte lever deres liv fra fredag til fredag, fra fest til fest. Ansvar og muligheden for selv at skabe sig et godt liv med gode rammer, er ikke noget man taler meget om. Jeg tror at det er noget af årsagen til at mange ofte giver op, før de er kommet i gang med livet.
Tanken om selvmord kommer ofte på grund af utilfredsheden med sig selv!! Skuffelser, svigt, sorg osv. Medfører, at der med tiden er opstået en skyldsfølelse og en opgivenhed hos den unge. Den unge vil som følge af disse følelser opfatte livet som kompliceret og døden enkel.
Ens følelser / hjerte råber om hjælp. I hovedet prøver man at glemme det. Man ignorerer al smerten og fylder sit liv med aktiviteter… film, tv, larm, fester osv. Pludselig går det galt. I familien kan problemet for eksempel være, at man føler sig uelsket og uønsket, eller forældrene har problemer, skilsmisse, seksuelt misbrug, vold, et familiemedlems pludselige død eller manglende forståelse og kærlighed fra forældrene. Det kan også være et personligt problem, der får bomben til at springe. Det kan for eksempel være ensomhed og tomhed i ens liv, mobning, svigt, modløshed, kærestesorg og jalousi eller stress.
Selvmord er spild af liv og potentiale. Pas på hinanden og dig selv – du ER noget værd.
Tanker om selvmord kommer ofte pga. sårede/skuffede følelser. Utilfredsheden ved ens liv og frustrationen over ikke selv at kunne gøre noget ved de krav man selv, eller andre har.
Ofte er det ens egne krav der bliver for meget og det der får bægeret til at flyde over. De uopnåelige krav og forventninger gør en løsning uoverskuelig, derfor vælger nogen en udvej med katastrofale følger.
Spejlet - utilfredsheden med sig selv er den største årsag til selvmord
Ens spejlbillede er ofte det, der fortæller: "Jeg bliver aldrig til noget", "Jeg er grim & ulækker", "Ingen kan lide mig", "Jeg kan ikke noget", "Jeg ser dum ud". Utallige unge kæmper hver dag med utilfredsheden med sig selv. Mange vil gerne være mere og bedre. Ens krav er unaturlig høje, krav som ingen kan leve op til, både hvad angår udseende, men også præstationer. Tit er det en lille ting der får bægeret til at flyde over. En lille detalje der gør at hele ens verden kan føles som en fiasko. - Og det bliver jo ikke bedre hvis man vælger de forkerte venner, bliver mobbet, oplever mangel på kærlighed og bekræftelse hjemmefra.
Mange unge kæmper i dag med spiseforstyrrelser, præstationsangst, selvhad, mindreværd, selvpineri og komplekser. – De kæmper mod sig selv.
Hvilket spejl har du hængende på væggen? Hvad fortæller spejlet dig?
At du er smuk, pæn, grim, fed, klam eller måske uden værdi? Spejlet kan tage pusten fra selv de stærkeste. Mange teenagere vælger desværre at basere deres selvværd ud fra deres spejl eller andres meninger. Heldigvis kan man godt selv være med til at bestemme hvilke mennesker eller tanker der skal præge hele ens liv. Man kan prøve at vælge de dårlige venner fra der kun nedgøre en, og de tanker der fører til dårligt selvværd kan man øve sig i at lukke ude. For at få et godt selvværd er det vigtig at du slutter fred med din krop. Du skal trods alt have den resten af livet. Det er vigtig at man prøver at acceptere sig selv, eller prøver at ændre på de ting som man selv har indflydelse på.
Tænker du på selvmord?
Nogen gange gør det så ondt at leve, at den eneste udvej man kan se er selvmord. Men inden du træffer en beslutning som påvirker resten af dit liv, så tænk på:
- selvmord er en varig løsning på midlertidig problem.
- De problemer der for én til at træffe beslutning om selvmord, tit er problemer der løser sig med tiden, eller bliver mindre. Bare en uge eller måned senere kan det hele se meget anderledes ud.
- De fleste mennesker der har forsøgt selvmord i dag er glade for at være i live.
- De fleste ønsker ikke at dø, ønsker bare at smerten skal forsvinde.
Tanker om selvmord skal man aldrig gå med alene. Det er meget vigtig at man deler sine tanker med andre.
- Ofte vil andre have nemmere ved at finde løsning, fordi de ser ting fra en anden vinkel.
- Fortæl et menneske du har tillid til om dine tanker. Tal evt. med din læge.
- Ring til Livslinien på 70 201 201. Nogle gange er det svært at tale med dem, man kender. Når du ringer til Livslinien, kan du være anonym, og du kan tale med mennesker, der har erfaring med at tale om selvmord.
Kender du nogen, der overvejer selvmord?
Når man møder en person, som er deprimeret og måske overvejer selvmord, er den første indskydelse som regel at komme med gode råd og forsøge at finde en løsning. Men en person, der overvejer selvmord, har ikke brug for andres svar og løsninger.
En selvmordstruet person har brug for:
- En, der lytter og virkelig tager sig tid til det. En, der stiller sin udelte opmærksomhed til rådighed og ikke har travlt med at dømme, give råd og sige sin mening
- En at stole på, som udviser respekt og ikke forsøger at tage kontrol. En, der behandler alt det sagte strengt fortroligt.
- En, der viser omsorg og stiller sig selv til rådighed, skaber en afslappet stemning og taler roligt. En, der bekræfter, accepterer og tror på, hvad der bliver sagt.
En selvmordstruet person har ikke brug for:
- At være alene. Afvisning kan få problemerne til at virke mange gange større. Det at have nogen at gå til med sine tanker kan gøre hele forskellen.
- At få overfladiske råd. Forslag som: op med humøret! eller en hurtig bekræftelse som: det skal nok gå! hjælper heller ikke.
- At blive krydsforhørt. Det er svært at tale om følelser. Hvis man går med selvmordstanker, har man bestemt ikke brug for at blive presset eller tvunget ud i en forsvarsposition.
Facts:
En undersøgelse blandt 15-24årige viser, at:
- 40% af landets unge har overvejet selvmord en eller flere gange
- 6,3% ofte tænker på det
- 5% har forsøgt at tage sit eget liv
- 2 ud af 3, som har forsøgt selvmord, vil gøre et nyt forsøg.
